Mig og min krøllede hjerne

Nøgleordene for hvem jeg er, er: kreativ, dårlig humor, lærenem, tålmodig og krøllet hjerne.

Det er alle ting jeg vil mene er brygge stenene for hvem jeg er. Kreativiteten er noget det løber i familien, både min mor og søster er fantastisk dygtige til at tegne, jeg selv elsker at sy, brodere, strikke, folde papir og generelt afprøve forskellige teknikker. Jeg elsker at skabe ting om det er en kjole, en papirs båd eller en hjemmeside er lige meget. Det er altid sådan en fantastisk proces, man starter med en blank overflade og så skaber man noget flot, sjovt, brugbart eller noget helt fjerde.

Den dårlige humor kommer oftest til udtryk i utroligt dårlige puns, som for det meste får en medlidenheds latter. Men det betyder også at jeg i mange situationer formår at bringe et smil på læben hos mine venner, om end det kan være tvunget.

Jeg syndes det er vildt fedt at lære nye ting, og jeg har den holdning at man aldrig kan lære noget forgæves. Det giver også en mulighed for at kunne videregive disse nye evner, og det er også noget jeg syndes er vildt sjovt. Ved at formidle ny viden eller skills syndes jeg det giver mig en bedre forståelse af det jeg arbejder med.

Med den krøllede hjerne mener jeg at jeg elsker at udtænkte nye idéer og alternative løsningsforslag. jeg kan godt lide at udforske flere forskellige muligheder før jeg tager en beslutning, og jeg er ikke bange for at komme med en skør idé.

Fun facts

Var der nogen der sagde jul?

I 2016 vandt jeg en konkurrence i at folde en jule stjerne på tid  (2 minutter og 50 sekunder) og mit mål i livet er at eje en julesweater til hverdag i december.

Se min kjole den har mange farver

Jeg har syet meget af mit eget tøj og jeg elsker at se hvordan et stykke stof kan blive til et stykke tøj. Jeg har også syet flere cosplays til comic con. 

Nej var ikke en mulighed

Jeg sad i online kø i lidt over 7 timer for at få billetter til Harry Potter and the cursed child, fordi jeg er en meget vedholdende nørd.